Velkommen til Canazei

Mød dine guider
Rejsen i bil til Canazei

Velkommen til Canazei!

Canazei - skiløb for enhver smag i fantastiske omgivelser

Slopestar+ og vores guideteam bestående af Oliver, Klaus, Lise og Mette byder jer velkommen til en af alpernes skønneste skibyer, Canazei.

Canazei er en del af verdens største skiområde – intet mindre! Med skisystemet Dolomiti Superski, der dækker mere end 1200 km pister, er der mulighed for et varieret skiløb, som selv den garvede skiløber ikke kan nå igennem på flere år. Skiområdet er dog ikke bare stort, det er også et skiområde af kvalitet. I Canazei finder du velpræparerede pister og et effektivt liftsystem, som har været med til at sætte Canazei på det internationale skikort med de berømte og smukke Dolomitter.

Men byen byder på mere end skiløb. Canazei er også kendt for sit store udvalg af lækre restauranter, der står klar til at give jer en kulinarisk oplevelse, uanset om I er til det traditionelle italienske landkøkken eller gourmet.

Efter et godt måltid mad er der rig mulighed for at udforske Canazeis byliv, der både er hyggeligt og tempofyldt. Derudover har byen et væld af muligheder for andre aktiviteter, som I kan nyde godt af. Eksempler på disse kunne være faciliteter som svømmehal, skøjtebane, spa og meget mere.

Byen er en gammel alpeby beliggende i dalen Val di Fassa, og den bærer tydeligt præg af dens lange historie. Hele regionen var indtil 1. Verdenskrig en del af det gamle Sydtyrol, hvilket også er årsagen til, at mange lokale både taler italiensk og tysk. Canazei er derfor også traditionelt set en landbrugsby, men da interessen for skiløb er vokset i løbet af det sidste århundrede, begyndte de første skilifte at spire op rundt omkring i dalen, og på få årtier var et skiområde i særklasse skabt.



Slopestar Black week

En rejse med Slopestar+

- Vi guider står til rådighed for, at jeres ferie bliver præcis som I ønsker det. Derfor har I i løbet af jeres ferie mulighed for, at møde os guider på bl.a. afterski, jeres hoteller eller lejligheder. Herunder har vi kort beskrevet hvornår vi er de forskellige steder.

Afterski

- I løbet af ugen vil der være forskellige arrangementer i forbindelse med afterski. Disse arrangementer bliver afholdt på forskellige barer og værtshuse omkring i byen, så I som gæster har rig mulighed for at opleve, hvad Canazeis by har at byde på. Når I møder os på afterski, er I meget velkomne til at stille os guider spørgsmål, tilmelde jer vores forskellige arrangementer eller bare komme forbi til en hyggelig snak om skidagen over en øl eller en kop varm kakao - vi vil også meget gerne se jeres sjove billeder og videoer fra skidagen.

Hoteltræf

- I løbet af ugen vil vi 4 guider også være at finde på jeres hotel om morgenen. Her er vi klar til at besvare spørgsmål eller give gode råd til dagens skiløb. Vi er på jeres hotel til morgenmad et par gange i løbet af ugen.

Lejlighedsbesøg

- Til de af jer som bor i lejligheder, vil vi komme og besøge jer et par gange i løbet af ugen. Dette vil primært være om eftermiddagen/aftenen og her er vi klar til at besvare jeres spørgsmål, give rådgivning eller blot høre om alt er som det skal være.



Jeres guider i Canazei 2022/2023

Vores guideteam er her udelukkende for jeres skyld og for at være med til at skabe en mindeværdig ferie for jer. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at du altid kan kontakte os guider, hvis du skulle have nogle spørgsmål – og vi mener ALT hvad du skulle gå og undre dig over. Vi er til rådighed for DIG, når du har behov for det på vores servicetelefonnumre, som kan findes nederst i dette brev. Fra kl. 08.00- 20.00 fungerer vores telefon som servicetelefon og efter kl. 20.00 kontaktes vi i nødstilfælde på + 45 43 14 17 67.  

Hør mere om dine guider forneden.

Oliver Andersen

Destinationschef i Canazei

Oliver er født og opvokset i en lille by uden for Holbæk ved navn Vipperød.

Oliver spiller til dagligt fodbold i den lokale fodboldklub, løber og elsker at stå på ski.

Oliver elsker at arbejde især når det er noget han går op i, og når han ikke spiller fodbold eller arbejder så elsker han at nyde det sociale samvær over en øl eller et glas vin.

Fun fact: Oliver er I familie med danmarksmesteren i kaffe.

Telefonnummer: +45 43 14 17 67

Lise Hounisen

Guide i Canazei

Lise er opvokset i Esbjerg men bor i København sammen med sine 3 roomies. 

Lise har altid gået meget op i ski, hvilket også er grunden til at hun har gået på en skilinje i gymnasiet. 

Siden gymnasiet har hun været gæst på en båd i 4 måneder og arbejdet som handicaphjælper. 

Fun fact: Lise har avlet kaniner og marsvin i 15 år.

Telefonnummer: +45 14 17 70

Klaus Knutsson

Guide i Canazei

Klaus kommer fra Vejle, hvor han bor sammen med min familie. Når han i sin dagligdag ikke arbejder som guide, elsker han at være social med mine venner, hvor han somme tider spiller padel-tennis eller golf.

Fun fact: Klaus har rigtig mange kælenavne, såsom kartoffel-Klaus eller Computer-Klaus

Telefonnummer: +45 43 14 17 68

Mette Hansen

Guide i Canazei

Mette kommer oprindeligt fra Vanløse, hvor hun er opvokset med sin mor, far og storebror. I sin fritid spiller hun håndbold og bruger meget tid på at være social med sine venner og familie. Derudover elsker hun at være aktiv, og brænder for at stå på ski.

Fun fact: Mette elsker at handle

Telefonnummer: +45 43 14 17 70

Liftkort

I jeres velkomstkuvert finder I Jeres liftkort, som I har bestilt. Liftkortet er personligt og er markeret med ét af følgende bogstaver:

01

M = Male

02

F = Female

03

J = Junior

04

B = Baby

05

S = Senior

Det er meget vigtigt, at I dobbelttjekker, at I har fået de liftkort i jeres velkomstkuvert, som I har bestilt.

- For børn under 8 år (B) skal liftkortet hentes af gæsten selv på liftkortkontoret, da der ved oprettelse af dette type liftkort, skal tages et billede af barnet på liftkontoret. Her er det vigtigt at man medbringer ID i form af pas på det barn, som skal have oprettet liftkortet. 

*VIGTIGT*

-  Vi anbefaler at tage et foto af jeres liftkort, da liftkortsnummeret behøves, hvis I skulle miste det. Hvis I taber liftkortet, kan det spærres og generhverves for 10€ - Der skal i have et billede af eller have noteret den 8--cifrede spærrekode ned, men vi anbefaler billeder. Spærrekoden står på bagsiden af liftkortet. I skal melde et tabt liftkort senest samme aften som liftkortet blev mistet til liftkontoret. 

OBS OBS OBS!

- Hvis man kører med et liftkort, der har en forkert bogstavskode, vil kortet blive konfiskeret. Der vil ikke være mulighed for at generhvervekortet og et nyt liftkort skal laves for egen regning.

Ved spørgsmål vil vi guider meget gerne hjælpe jer. Vi ønsker I får en fantastisk ferie og mange gode turer på pisterne omgivet af de smukke Dolomitter.



Skiskole

Vi samarbejder med Scuola Sci Marmolada, som er den eneste skiskole i Canazei. Her er der både mulighed for at blive undervist i ski og snowboard i alt fra begynder til carving eller powder.

Scuola Sci Marmolada er italiensk, derfor er deres instruktører hovedsageligt italienske. Dog taler mange af instruktørerne engelsk, og ellers er de rigtig gode til at gøre sig forståelige på anden vis.

Skiskolen har forskellige hold for børn og voksne både hele og halve dage. Skiskolen tilbyder også privat undervisning.

Skiskolen har fire niveauer:

01

Første gang på ski

02

Nybegynder

03

Let øvet

04

Øvet 

Vigtigt at medbringe til skiskolen:

- Penge til frokost, hvis det ikke er inkluderet i det hold I har tilmeldt jer på.

Priser på skiskole

Fælles skilektioner:

Privattimer:

Hvis du skal bo i lejlighed på din skiferie til Canazei!

Hvis du skal bo i lejlighed

Da de italienske udlejere i Canazei gennem deres skattesystem er forpligtigede til at indberette deres ugentlige lejemål og indkvarteringer af gæster, har de brug for at I udfylder en formular med information inden jeres ankomst til Canazei.

Denne formular sender vi til jer via mail, hvorefter I meget gerne må sende en udfyldt version tilbage til os på vores mail, som er Canazei@Slopestar.com.

Så kan vi sende formularerne videre til udlejerne, så de kan betale deres skat. Disse informationer bliver naturligvis behandlet i overensstemmelse med det internationale GDPR-reglement.



Skileje

- Skal du leje ski har vi et super godt samarbejde med Maria i Sport Walter skiudlejning. Sport Walter ligger overfor hotel Dolomiti i Canazei. Adressen er Strada Dolomites 107 38032 Canazei TN.

Hvis du har bestilt ski/snowboard hjemmefra, så husk at møde op søndag morgen kl. 8.30 foran skiudlejningen, så vi kan få jer sendt afsted på ski hurtigst muligt.

Det er dog også muligt at leje ski før, hvis man eksempelvis ankommer dagen inden.



Rejsen med bil til Canazei

Kørsel
- Kør efter forholdene og hav styr på færdselsreglerne i de lande i passerer. Ved isglatte veje eller ved snefyldte veje, påsæt da snekæder og kør forsigtigt og tålmodigt.

Kørsel igennem Østrig

- Når man kører ind i Østrig skal man betale vejafgift. Man køber et mærke, en såkaldt vignette, som skal klistres synligt på forruden. Vignetten kan købes på alle tankstationer i Østrig og koster omkring 8 € for en enkelt dag.

Ring gerne til guiderne èn time før ankomst

- Ring til guiderne på det telefonnummer som i er blevet kontaktet på inden afrejse fra Danmark eller på +45 43 14 17 67, en time før ankomst i Canazei, så vi kan tage godt imod jer.


Rejsen med bus til Canazei

Bagage

- I må medbringe én kuffert, én støvletaske og én skitaske med ét par ski, samt én lille håndbagage. Alt derudover forbeholder buschaufføren sig ret til at afvise, hvis der ikke er plads. Der vil ikke blive tilsendt kuffertmærker, så sørg venligst for at mærke jeres bagage hjemmefra.

Forplejning

- I bussen må I gerne nyde eget mad- og drikkevarer. Det er ikke sikkert, at bussen har mulighed for at tilbyde forplejning, så vi anbefaler altid, at i har lidt med til turen. På udrejsen vil der være indlagt et længere stop med mulighed for at spise aftensmad. 

Morgenmad

- Som hovedregel vil der være mulighed for tilkøb af morgenmad på pensioner og hoteller på selve ankomstdagen. Hvis i bor i lejlighed, eller hvis tilkøbet ikke er muligt der hvor i bor, kan I tage fat i en af os guider, og få udpeget en charmerende lille café eller bager, hvor der er mulighed for at spise en lækker italiensk morgenmad. 

Husk!

- At møde mindst 15 minutter før fastsat afrejsetidspunkt, samt at udfylde indrejseformularer for hver rejsende.

Rejsen med fly til Canazei

Bagage

- Se den sidste side i rejsebeviset for information om bagage på netop jeres fly.

Måltider

- Se den sidste side i rejsebeviset for information om måltider på netop jeres fly.

Billetter

- Jeres rejsebevis er jeres billet. Husk derfor at tage jeres rejsebevis og pas med til check-in.

Transfer fra lufthavnen

- Når I ankommer til lufthavnen, skal i videre med bus, som vil fragte jer fra lufthavnen til Canazei. Vores guider vil stå klar i lufthavnen for at tage imod jer, og sikre sig, at i kommer med de rigtige busser. Chaufføren og busselskabet ser også gerne, at man ikke medbringer mad og drikke i transferbusserne.

Husk!

- Check ind skal ske senest én time før afgang!

Nye regler for indrejsende til Italien

  • Alle under 18 skal ved lov køre på ski med hjelm.
  • Man skal ved lov have en ansvarsforsikring som dækker hvis man påfører skade på andre. Denne er oftest dæket via jeres indboforsikring, men tjek alligevel op på det før afrejse.

Huskeliste

Alle gæster skal huske:

  • Forsikringspolice 
  • Kreditkort
  • Pas
  • Kontanter (Euro)
  • Rejsebevis
  • Sygesikringsbevis (skal medbringes i skijakken) Læbepomade
  • Solcreme og aftersun-creme
  • Bog / Læsestof / Musik (til bus-/flytur)
  • Tæppe og pude til busturen

     

Lejlighedsgæster gæster skal huske:

  • Viskestykker
  • Karklude
  • Opvaskebørste
  • Opvaskemiddel
  • Der er også supermarkeder, som tilbyder en lang række husartikler



 

Kør-selv gæster skal huske:

  • Bilens papirer (registreringsbevis m.m)
  • Advarselstrekant
  • Gul ”sikringsvest”
  • Navigation/GPS i bilen: Adresse til indkvartering står anført på rejsebeviset



På vegne af Slopestar+ ønsker vi jer en rigtig god rejse til Canazei.

Vi glæder os til at se jer i sneen til en sjov og oplevelsesrig uge!



 

Du har spørgsmål.

Vi har svar.

Tøv ikke med at kontakte os med hvad end du har af spørgsmål, så vil vi svare dig hurtigst muligt.

Canazei@slopestar.com